Klik for at se filmen
HVORDAN KAN TEST HJÆLPE DIG?
Med TEST har vi gjort ansøgningsforløbet så let og hurtigt som muligt. Frem for at skrive en lang ansøgning, er det tanken, at du laver en kort beskrivelse og uddyber din løsning mundtligt over for TESTs advisory board. Herefter overgår din henvendelse til intern behandling i Realdania, hvor din løsning vurderes i forhold til økonomisk støtte. Det er enkelt og hurtigt.

De tre trin 

Trin 1: Du laver en kort beskrivelse af baggrunden for din interesse ved at udfylde ansøgningsformularen. Her forholder du dig kun til de største fordele og udfordringer ved din løsning.

Trin 2: Beskrivelsen er udgangspunktet for din diskussion med advisory boardet. Du præsenterer og diskuterer din løsning i et møde med advisory boardet.

Trin 3: Advisory boardet videresender din henvendelse med kommentarer til intern behandling i Realdania. Hvis vi mangler supplerende oplysninger, kontakter vi dig. Vi vender tilbage til dig med et svar på din ansøgning.


Såfremt du modtager støtte, vil dokumentation af din løsning indgå som del af afprøvningen - TEST handler jo netop om at vise, hvordan bæredygtige løsninger fungerer i praksis. Du forventes at stille resultaterne fra afprøvningen til rådighed som led i den afrapportering og fordmidling, der er knyttet til TEST. De konkrete retningslinjer for afrapportering og formidling tilrettelægges i samarbejde med Realdania for at sikre, at det ikke er modstrid med dine kommercielle hensyn.